Tør du? At ansætte en der ikke er et 100% match?

LinkedIn den 24.06.21: Tør du? At ansætte en der ikke er et 100% match?

I de perioder af mit arbejdsliv, hvor jeg har været jobsøgende, har jeg ofte modtaget afslag, med ordlyd som: "Desværre, vi har valgt at gå videre med andre kandidater, hvis kompetencer matcher stillingen i endnu højere grad end dine".


Jeg er også ofte blevet "slået på målstregen" af en kandidat, som kom fra en en stilling, som var fuldstændigt identisk med den søgte, både hvad angik stillingsbeskrivelse, branche og systemkendskab. Der har nok hos mig været en tendens til at søge stillinger, som indeholdt noget for mig ukendt og anderledes, fordi jeg heri så en mulighed for udvikling - jeg ved at mange jobsøgende har det på sammen måde.


Da jeg ofte også har siddet som hiring manager, forstår jeg udmærket prioriteten i at ansætte en kandidat, som kan generere overskud fra dag 1, fordi vedkommende kommer fra en fuldstændigt enslydende stilling og i princippet bare kan fortsætte hvor vedkommende slap i sin tidligere stilling.


Men når vi nu ved, at det er når vi er ude af vores comfort zone, tingene sker? At det er her, der skabes ny energi, udtænkes nye ideer og skabes nye processer? Dræber vi så ikke energien, engagementet og nytænkningen, hvis vi vedbliver altid at ansætte den, der er et 100% match?


Når der nu findes kandiater, som TØR at søge stillinger hvor de går lidt ud af deres comfortzone i forventningen om at skabe ny energi og selvudvikling, bør vi så ikke turde at ansætte dem? TØR DU?