Generationskløft eller GenerationsLØFT?

LinkedIn den 05.02.21: Tør du? Generationskløft eller GenerationsLØFT?

Generationskløft, eller generationsLØFT?


Jeg har sagt ja til en projektstilling som Driftsleder for 30 Kunderådgivere, som arbejder med smitteopsporing. Har været heldig at få et fantastisk team samt et par floorwalkere som bare giver den gas.


Projektet startede med 4 dages undervisning i systemer, processer samt borgerhåndtering. Fra uddannelses-forløbet vil jeg gerne dele en skøn fortælling om samarbejde på tværs af generationer:


Kunderådgiverne arbejdede flere gange sammen 2 og 2 og jeg bed især mærke i et tomandsteam bestående af en kvinde omkring de 50 år og en ung mand i starten af 20'erne. I starten handlede undervisningen om at lære en del nye systemer at kende, her tog den unge mand teten, forklarede og støttede kvinden i hendes læringsproces. I de sidste dage af undervisningen skulle Kunderådgiverne udføre deres første live-kald til en "rigtig" borger, og nu blev rollerne i det lille tomandsteam bytte om. Den mere livserfarne kvinde ringede ud, imens den unge mand lyttede og sugede til sig: Hvad blev der sagt og hvordan blev det formuleret? Hvordan håndterede kvinden de spørgsmål, hun blev stillet i samtalen?


Det gode samarbejde imellem de to er fortsat tæt, nu hvor de alle arbejder hjemmefra, og de er i daglig kontakt. Et smukt eksempel på, at diversitet LØFTER.